Louise Juhl

Jeg læste et digt i går. Det begyndte sådan her: “Jeg ville have skrevet noget smukt.” Det fik mig til at græde, og jeg ville have spurgt digtet: “Er noget + smukt = Noget smukt”, men så kom jeg fra det, og nu er det længe siden. Jeg har i mellemtiden sovet i 8 timer og 34 minutter, i drømmen led jeg af en aggressiv form for respirationslammelse og betalte 60.000 kroner for at køre i taxi. Jeg ved ikke, om det er smukt, og jeg ved ikke, hvem jeg skal spørge om det der “noget”.