Louise Juhl

Nå, men så ringer jeg ud til den afdeling, hvor jeg var indlagt med anoreksi, for at få indsigt i min journal. Og det er den samme oversygeplejerske som dengang, der tager telefonen, lad os sige hun hedder Marianne, det gør hun ikke, men altså: Marianne siger “Hej Louise”, som om det var i går jeg var indlagt, og jeg siger hej og spørger, om hun har mulighed for at sende mig en kopi af min journal, ja for jeg er ved at skrive en bog, og vil gerne have nogle facts på plads, blabla. Og så slår hun en hjertelig latter op, Marianne, der i virkeligheden hedder noget andet, og siger “Men Louise, VED du, hvor lang din journal er? Den kan man ikke sådan kopiere og sende med posten, det vil jo lægge vores budget ned i bare porto”
Ha ha?