Ensomig #57
by Louise Juhl Dalsgaard
og så legede vi, at far ikke arbejdede hele tiden, og at mor ikke havde røde øjne og tyk stemme, og vi legede, at lillebror ikke var blevet syg, og skulle have nåle i armen og elektroder på brystet, og at jeg ikke skulle have sådan et filter for munden, når jeg besøgte ham, og vi legede, at mor ikke fortalte mig, at lillebror snart ville være en engel i himlen, og at jeg ikke slog hende og sagde, at jeg også ville være en engel, fordi jeg ville, at mor også skulle græde for mig, og så legede vi, at mor ikke blev helt sort i øjnene og at far ikke blev væk i flere dage, at de kaldte mig Tante Tut selvom jeg ikke var en engel, og så legede vi, at mor ikke låste sig inde på toilettet og råbte “Ikke nu!”, når jeg bankede på, og vi legede, at jeg kunne spørge hende om ting, om engle dør, for eksempel, om de flyver baglæns, og om man får syltetøj til sine pandekager i himlen, og så legede vi, at jeg var død, og så legede vi, at døden bare var noget, vi legede.