Ensomig #73
by Louise Juhl Dalsgaard
(Jeg har i løbet af årene prøvet at snakke med hende om det, min mor, om det, vi ikke talte om, og ikke mindst alt det, vi talte om, men som i virkeligheden handlede om noget andet, end det vi sagde.
Som dengang min far råbte, “du er lige så syg i hovedet som din far” af min mor, og jeg blev ked af det og spurgte: “jamen er morfar da syg i hovedet?”, og min mor grædende svarede “nej!”,”men lyver far så?,” spurgte jeg, og min mor græd: “nej,” og jeg ikke kunne få det til at hænge sammen det hele, altså hvordan hun kunne svare nej til både det ene og det andet, og sådan var der hele tiden noget, der ikke hang sammen. Noget, der var noget andet, end det, det var.
Jeg har prøvet at sige det til hende, sige det til min mor, men så bliver hun tavs. Eller hun siger: “Prøv at ringe til Børneværnet, det kan være, at de orker at høre på dine beklagelser.”
Og så går hun)