Louise Juhl

Jeg går den her tur med min hund, som jeg går hver dag, når jeg bor i skoven. Turen er i overkanten af hvad både hunden og jeg bryder os om, og dermed er det en helt perfekt i sit udstræk.

Og jeg ser på træerne, der er blevet blege og gyldne. Nogle af bladene er i opløsning, som en snegl, der har givet op, samme slim, samme langsomhed.
Hvorfor er naturen sådan indrettet, at den dæmper farverne, sænker hastigheden og skruer ned for lyset på samme tid af året, som vi mennesker har brug for farver, lys, varme?
Kommer så i tanke om, at naturen med samme ret kan spørge, hvorfor vi mennesker er sådan skabt, at vi begynder at fryse, når det er koldt og ønsker lys, når vi tilbydes mørke?

Hvilken vej vender en cirkel?