Louise Juhl

Jeg har aldrig tænkt over, hvor længe der mon ville gå, før ilten slap op, hvis jeg var lukket inde i et syltetøjsglas. Jeg har aldrig tænkt på, om jeg ville bære nag, hvis jeg var en flue, der fik hevet vingerne af. Jeg har aldrig overvejet, om tre er én for mange, selvom jeg er nummer tre af tre søskende. Jeg har aldrig tænkt, om min såkaldte selverkendelse er en narrefisse-erkendelse. Jeg har aldrig tænkt på, om mit liv er fuld af symboler fra mine drømme men ikke omvendt. Jeg har aldrig tænkt, at der var noget alvorligt galt med mig. Jeg har aldrig tænkt, om jeg kunne optage mig selv og afspille det i sindssyge loops, for at få det jeg siger til at give mening. Jeg har aldrig tænkt, om min empati er ligefrem proportional med mit selvhad. Jeg har aldrig tænkt på, om jeg har et alkoholproblem. Jeg har aldrig tænkt, om jeg i det hele taget har et problem med misbrug af føde- og drikkevarer. Jeg har aldrig tænkt over, om jeg helt generelt har et problem med det orale, om jeg for eksempel taler uforholdsmæssigt meget. Jeg har aldrig tænkt over, om mit seksuelle behov er mindre end normalt. Jeg har aldrig tænkt på, om mit behov for mad er fantom-behov.