Ensomig #126
by Louise Juhl Dalsgaard
06.47
Jeg fortryder ting. Den måde, mit tøj forlod mig på, måden hvorpå jeg længtes efter det hudklædte. Min mors tvungne tanker, proppen i mit spiserør. At være halsbrændt.
06.49
Kære Bjørn, vi skriver aldrig til os selv. Vi har altid “en anden” for øje, eller nej, sproget er et øje, sproget skriver, hvad vi ser, mens vi ser, hvad vi skriver.
Vil du se?