Drømte en drøm om et lys og en hule
Byggede en hule og tændte et lys
Brændte et lys; tændte en drøm.
Tændte et lys og brændte en drøm.
Brændte en drøm, brændte en krop.
Ikke flere drømme, ikke flere drømme
Kun kroppe der brænder. Kroppe af lys.
You must be logged in to post a comment.
Drømte en drøm om et lys og en hule
Byggede en hule og tændte et lys
Brændte et lys; tændte en drøm.
Tændte et lys og brændte en drøm.
Brændte en drøm, brændte en krop.
Ikke flere drømme, ikke flere drømme
Kun kroppe der brænder. Kroppe af lys.
Hvor er det smukt. Tænker sådan på den gode ild. Lidenskaben. Livslysten der tændes via den brændende krop. At kunne mærke sig selv. Kroppene der brænder gør måske op med drømmene og illuminerer virkeligheden – smerteligt og smukt.
Enchanté madame … Votre poésie est magnifique et délicieuse. Elle donne à votre lecteur une sagesse plaisante mais encore profonde de la vie …
Eller på jævnt dansk. Det er en smuk poesi, hvor man fornemmer en næsten skæbnebestemt deterministisk søgning (pres, flugt?) mod den sluttilstand, som digtet runder af med.
Penpal: Livslyset brænder. Og brænder ud. Thats the way it is, og der er intet alternativ…Så man må bare brænde, det bedste man har lært. Mens tid er 🙂
WhaggaWhagga:
A´ka æt forstå fransk, så jeg takker meget for oversættelsen 😀
Og ja, jeg søger næsten ubærligt en tilstand, hvor jeg tænker med kroppen. Ingen kausalkronologi men ren og skær autencitet og nærvær. Helt og aldeles utopisk, javist, men derfor kan man jo godt søge…måske med tiden nærme sig en anelse…
Tak for de søde ord!
Meget billedskabende på den rigtige måde.
Kroppe der brænder, kroppe af lys…minder om noget Knud Romer sagde på TV2/Lorry, om dengang man i Paris i revolutionsdagene brugte menneskefedt som brændstof i gadelamperne.
Jojo…der gik vist en drøm eller to op i røg?
Beo:
Jeg har ikke så meget fedt, at den gadelampe kan lyse ret længe. Men jeg har indre brændstof…Grrrr 🙂 Og alt for mange forliste drømme 🙁
Vedrørende frankofilien … ;o)
Frit oversat: ‘Jeg frydes, når jeg læser din tekst. Din poesi er storslået, givende og smuk. Den giver din læser en behagelig og dog alligevel dyb livsvisdom’ …
Du må tilgive mig min hang til at flirte med sprog (fransk, engelsk, fynsk og hvad du nu alle hedder). Det er i min natur, og nogle gange bruger jeg det til at forstærke en hyldest …
WhaggaWhagga:
Må jeg trykke det på en t-shirt og bære den?
Du er sørme godt nok en meget, meget generøs blogven. Og trods sproglige genvordigheder, lyder det smukt – også på fransk.
Tak!!! 🙂
PS: Du ved godt, at jeg også hylder dig, ikk´?
Jeg bøjer mig i næsegrus beundring mod jorden, mens jeg lader min fjerklædte baret feje foran mig i en glidende bevægelse. Jeg takker chevaleresk, mens jeg glad ser roser og rosenbladene dale omkring mig. Jeg samler en enkelt rose op, og giver den til den spændende ukendte og dog så kendte Ballast, som tak for hendes tilgivelse for mine sproglige kalamiteter.
🙂
Jeg vil betragte det som en stor ære, hvis du vil bære mine ringe skriblerier. 🙂
PS: Hvorfor tror du jeg rødmer … ? 😉
You must be logged in to post a comment.
Hvor er det smukt. Tænker sådan på den gode ild. Lidenskaben. Livslysten der tændes via den brændende krop. At kunne mærke sig selv. Kroppene der brænder gør måske op med drømmene og illuminerer virkeligheden – smerteligt og smukt.
Hvor er det smukt. Tænker sådan på den gode ild. Lidenskaben. Livslysten der tændes via den brændende krop. At kunne mærke sig selv. Kroppene der brænder gør måske op med drømmene og illuminerer virkeligheden – smerteligt og smukt.
Enchanté madame … Votre poésie est magnifique et délicieuse. Elle donne à votre lecteur une sagesse plaisante mais encore profonde de la vie …
Eller på jævnt dansk. Det er en smuk poesi, hvor man fornemmer en næsten skæbnebestemt deterministisk søgning (pres, flugt?) mod den sluttilstand, som digtet runder af med.
Enchanté madame … Votre poésie est magnifique et délicieuse. Elle donne à votre lecteur une sagesse plaisante mais encore profonde de la vie …
Eller på jævnt dansk. Det er en smuk poesi, hvor man fornemmer en næsten skæbnebestemt deterministisk søgning (pres, flugt?) mod den sluttilstand, som digtet runder af med.
Penpal: Livslyset brænder. Og brænder ud. Thats the way it is, og der er intet alternativ…Så man må bare brænde, det bedste man har lært. Mens tid er 🙂
Penpal: Livslyset brænder. Og brænder ud. Thats the way it is, og der er intet alternativ…Så man må bare brænde, det bedste man har lært. Mens tid er 🙂
WhaggaWhagga:
A´ka æt forstå fransk, så jeg takker meget for oversættelsen 😀
Og ja, jeg søger næsten ubærligt en tilstand, hvor jeg tænker med kroppen. Ingen kausalkronologi men ren og skær autencitet og nærvær. Helt og aldeles utopisk, javist, men derfor kan man jo godt søge…måske med tiden nærme sig en anelse…
Tak for de søde ord!
WhaggaWhagga:
A´ka æt forstå fransk, så jeg takker meget for oversættelsen 😀
Og ja, jeg søger næsten ubærligt en tilstand, hvor jeg tænker med kroppen. Ingen kausalkronologi men ren og skær autencitet og nærvær. Helt og aldeles utopisk, javist, men derfor kan man jo godt søge…måske med tiden nærme sig en anelse…
Tak for de søde ord!
Meget billedskabende på den rigtige måde.
Kroppe der brænder, kroppe af lys…minder om noget Knud Romer sagde på TV2/Lorry, om dengang man i Paris i revolutionsdagene brugte menneskefedt som brændstof i gadelamperne.
Jojo…der gik vist en drøm eller to op i røg?
Meget billedskabende på den rigtige måde.
Kroppe der brænder, kroppe af lys…minder om noget Knud Romer sagde på TV2/Lorry, om dengang man i Paris i revolutionsdagene brugte menneskefedt som brændstof i gadelamperne.
Jojo…der gik vist en drøm eller to op i røg?
Brændte et lys; tændte en drøm.
Tændte et lys og brændte en drøm.
– Me like 🙂
Beo:
Jeg har ikke så meget fedt, at den gadelampe kan lyse ret længe. Men jeg har indre brændstof…Grrrr 🙂 Og alt for mange forliste drømme 🙁
SpaceMermaid:
😉 Tak søde.
Vedrørende frankofilien … ;o)
Frit oversat: ‘Jeg frydes, når jeg læser din tekst. Din poesi er storslået, givende og smuk. Den giver din læser en behagelig og dog alligevel dyb livsvisdom’ …
Du må tilgive mig min hang til at flirte med sprog (fransk, engelsk, fynsk og hvad du nu alle hedder). Det er i min natur, og nogle gange bruger jeg det til at forstærke en hyldest …
WhaggaWhagga:
Må jeg trykke det på en t-shirt og bære den?
Du er sørme godt nok en meget, meget generøs blogven. Og trods sproglige genvordigheder, lyder det smukt – også på fransk.
Tak!!! 🙂
PS: Du ved godt, at jeg også hylder dig, ikk´?
Jeg bøjer mig i næsegrus beundring mod jorden, mens jeg lader min fjerklædte baret feje foran mig i en glidende bevægelse. Jeg takker chevaleresk, mens jeg glad ser roser og rosenbladene dale omkring mig. Jeg samler en enkelt rose op, og giver den til den spændende ukendte og dog så kendte Ballast, som tak for hendes tilgivelse for mine sproglige kalamiteter.
🙂
Jeg vil betragte det som en stor ære, hvis du vil bære mine ringe skriblerier. 🙂
PS: Hvorfor tror du jeg rødmer … ? 😉
😉