Louise Juhl

destory.dk

Category: erindring

stella og viggo

Min mormor hed Stella, det betyder stjerne, hun var rund og mild og stille og næsten altid træt, for hun havde en hjertelidelse og blev af samme grund frarådet at føde børn. Et råd hun heldigvis overhørte, ellers havde jeg ikke kunne besøge hendes og min morfars gravsted i dag. Min mormor arbejdede som omstillingsdame […]

Ensomig #322

Min længste indlæggelse varede 9 måneder, mere præcist 288 dage. Jeg kan stadig huske afdelingen, ikke mindst det store ur, der hang for enden gangen, præcist tællende ned til ingenting. Behandlingen bestod af fem daglige måltider, efterfulgt af en times hviletid i fællesstuen: officielt for at vi skulle forholde os til det at spise – […]

Ensomig #251

Jeg er fra før Tinder, dengang dating.dk var lidt vildt og ildeset blandt ægte romantikere, som jeg ellers havde regnet mig iblandt indtil da. Nu sidder jeg og læser mails dengang blandt andet én fra Jarl, der skriver: “Lidt om mig: En stor mundfuld, vil de fleste nok mene – hvis du altså forstår *blinkesmiley*?” Det […]

Ensomig #181

Børn var overskriften for et program i radioen i går. Robuste børn. Jeg var på vej til hundefrisør for at aflevere Mumrik, og kom ved et tilfælde til at tænde for radioen. Ikke at det er hverken Mumrik eller frisørens skyld. Men jeg tændte altså for radioen, og det handlede om robuste børn. Anledningen var […]

Som ører så hjerne

Det er fredag og jeg har smidt bh’en. Det er en simpel glæde, jeg ind imellem har, altså at bære mine bryster uden tøven. Jeg ved ikke hvorfor, men jeg kom til at tænke på, at i P1 havde hørt et indslag, hvor det blev fortalt,  at det er ikke kun er en udbredt opfattelse men simpelthen […]

Ensomig #130

Jeg kan huske, at jeg arbejdede ved et kølegrossistfirma, det var i begyndelsen af 00’erne, og jeg var villig til hvad som helst, for at føle mig nyttig, så jeg tog telefonen otte timer hver dag, stillede om til mændene, der var de beslutningsdygtige, chefen hed Tonni, det var første gang, jeg mødte et menneske, […]

De tætvævede øjne

Jeg husker hende. Hun boede i et lille hus bag en virkelig stor og tilgroet have. Hendes mand var død for flere år siden, men når nogen nævnte det, blev hun rasende og råbte, at hun udmærket vidste, hvem de var: Skide russere, de skulle aldrig få held til at bortføre hendes mand! “Verden bør […]

Ensomig #108

Jeg prøver at huske hende, sådan som jeg tror, at man skal huske nogen. Jeg har lige læst en bog om svampe. Jeg ved ikke om svampe kan huske, og hvis de kan, om de så husker – eller om de bare tror, at de gør det? Det, jeg husker, er lyden af grus. Hele […]

1993

Ensomig #62

Jeg er begyndt ikke at huske ting. I stedet skriver jeg beskeder til mig selv på telefonen: “Hvad er navnet på den sygdom, jeg fik, da jeg var tretten? Den med de utro pletter og hovedpinen?, ” spørger jeg, fordi jeg ikke kan huske det. Og svarer: “Skarlagensfeber”. Det er en meget mærkelig tilstand. Måske […]