Louise Juhl

Jeg er lige vågnet efter en nat, hvor en cirka 18årig virkelig køn ung fyr, brød ind i min lejlighed, han havde en stor køkkenkniv i sin højre hånd. Efter at være brudt ind, stod han længe med ryggen til min stuedør, han så ud over trappeopgangen, og jeg vidste, at jeg ikke kunne slippe forbi ham, for min lejlighed lå på tredje sal (hvad jeg sætter helt vildt pris på, for der er udsigt over havet), og at kaste mig ud af vinduet ville betyde et fald på 25-30 meter. Så jeg stod bare og holdt vejret og kunne høre drengens åndedræt, den var hæs men rolig. Pludselig stak han i et højt brøl og kastede sig fremad, igennem min entre, henover trappeopgange,n og hen mod døren på den anden side, som han sparkede ind i første hug. Han styrtede ind i lejligheden, stadigt brølende, så sig omkring, hev nogle billeder ned fra væggen og fandt til sidst en jakke, som han tog på. Den passede, den var slidt brun, lidt tom cruise agtig bare uden fake-army-udmærkelser på ærme og skulder. Han stod lidt med jakken på og så sig i spejlet og fik så øje på mig, der stadig holdt vejret. Jeg tænkte, at nu var er det forbi, nu ville han slå mig ihjel, men han løftede hånden for at hilse – med rare øjne og det hele, men fik så øje på kniven i sin hånd og tog den over i den anden. “Nogle gange skal jeg virkelig tage mig sammen for at vende hjem”, råbte han til mig, det var åbenbart hans egen lejlighed, han stod i. Jeg tænkte, at det da var synd, tænk at have det så svært med sit eget selskab, og jeg gik over til ham og krammede ham og sagde, at jeg også ind imellem havde det svært i mit eget selskab, at det nok skulle gå, at han jo var en køn og dejlig dreng. Men han svarede, at det ikke var ham selv, han havde det svært med, det var ikke derfor, han var bange for at komme hjem. Nej det var politiets skyld, de ville sende ham på en lukket institution i Nordjylland, “jeg vil heller DØ end at skulle til Nordjylland,” sagde han. Jeg spurgte, hvorfor politiet ville sende ham derop, og han svarede, at det var fordi han havde myrdet den tidligere nabo, hende, der havde boet i min lejlighed før mig, (jeg fik den godt nok billigt, lejligheden, men altså). Jeg spurgte, om han virkelig havde gjort det? om det var rigtigt? og hvorfor han dog havde slået et andet menneske ihjel. “Hun ville have min lejlighed,” svarede han “jeg kunne se det på hende, det var derfor politiet ville sende mig væk, det var så at hun kunne få min lejlighed. Og jakken, den ville hun også have”. Jeg var lige ved at sige noget om, at politiet jo ville sende ham til Nordjylland, FORDI han havde myrdet naboen, og at det derfor ikke kunne passe, at han havde myrdet naboen, fordi politiet ville sende ham væk. At der var noget i hans forklaring der ikke hang sammen. Men han havde allerede taget kniven over i den højre hånd igen, løftet, så jeg nikkede bare og sagde, at det kunne jeg sørme godt forstå, “det er også træls med sådan nogle typer,” sagde jeg.