Louise Juhl

Her til morgen faldt jeg over et gammelt blogindlæg af Mia Degner, det hed Katte dør alene. Af en eller anden grund fik det mig til at tænke på en tv-udsendelse, min veninde og mig så, da vi var omkring 10 år gamle. Programmet handlede om mælkevejen, og i det blev det fortalt, at der fandtes en slags ruminsekter ude ved mælkevejen, som levede af lys fra afdøde stjerner. Jeg kan huske, at jeg begyndte at græde, fordi det var så smukt, mens min veninde bare rystede på hovedet af det. “Enhver idiot ved da, at der ikke findes liv i rummet, og at dyr ikke kan leve af lys. Slet ikke, hvis lyset er slukket,” sagde hun.
Jeg var ligeglad med om det passede eller ej, jeg syntes stadig, at det var en smuk tanke med de vingede rumvæsener og lysets efterliv. Vi skændtes et stykke tid over det, og min veninde sagde flere gange, at jeg fandme måtte se at komme tilbage til virkeligheden. Men så kom hun i tanke om, at hun havde noget nougatis i fryseren, vi kunne dele, og så glemte vi alt om mælkevejen.
Nu sidder jeg og tænker over, hvordan Mia Degners indlæg mon fik mig til at tænke på den udsendelse – om der er en slags forbindelse? Om ruminsekter dør alene ligesom katte gør for eksempel?
Det er der foreløbig ikke noget, der tyder på.