Louise Juhl

Da jeg var lille, ville jeg hedde Sebastian, ligesom broren i Brødrene Løvehjerte. Ham, der kaster sig ud af et brændende hus for at redde sin lillebror Tvebak.
Min mor forklarede mig, at man kan ikke sådan kunne skifte sit navn, men at der var mange andre måder at være et godt menneske på: “Man kan for eksempel være en glad og dejlig pige, ligesom dig,”sagde hun og foldede sine hænder omkring mit ansigt og kyssede mig.
I mange år gik jeg rundt og forsøgte. Jeg øvede mig i at hedde mit eget navn og at forme mine læber: “appelsiiiin.” Det varede indtil min kæbe gik af led, og jeg måtte igennem fire smertefulde behandlinger for igen at kunne bevæge mit ansigt.
Så opgav jeg. Tænkte,  at det der med at være et godt menneske, måske ikke lige var mig.
Nu kalder jeg mig Agnes.