Ensomig #211
by Louise Juhl Dalsgaard
Observerer: Solen er ikke ottetal. Min far er syg. Jeg kan ikke komme i tanke om noget, der rimer på menneske.
De siger på klinikken, at hvor de fleste mennesker har 64 skeer til rådighed, har jeg kun 16. Jeg tror, de undervurderer min situation, jeg tror, de overvurderer skeernes betydning. Jeg er ikke en metafor, jeg har dårlige erfaringer med at opføre mig som sådan: Som en manglende ske eller et rødt kryds i et diagram over faresignaler.
Det er meget at forlange, at dagene skal give mening. Jeg kan nøjes med mindre, duften af ristet rugbrød, sødt, salt og umami. Det er ikke et billede på noget andet, det er ikke pis. Jeg tænker tit, om man mon ikke snart opfinder skumfiduser med smag af saltkaramel?
Jeg vil til enhver tid foretrække en enkelt skumfidus fremfor 64 metaforiske skeer.