Louise Juhl

Du rækker ud mod mig, mod det sted, hvor mine skuldre falder sammen om min krop. Du rører ved min hud, jeg tænker: “det er sådan, det må føles; det er sådan, jeg føler?”
Du smiler og fortæller, at en øjenvippe er faldet ned på min kind. Du fjerner den uden at spørge om lov. Dén lettelse.
Jeg ligger her og ser os ske.
Jeg skriver om det, som om vi finder sted i virkeligheden.
(By proxy)