Ensomig #273
by Louise Juhl Dalsgaard
Jo tak, det går fint, alt fungerer, ikke efter hensigten men dog, mit vejr trækker sig selv, mine albuer buer, mine knæ sidder fast, mine bryster kan bevidne det hele. Forleden spurgte en mand mig: “hvordan har du det?” Hvad svarer man til det? Jeg har det septemberligt. Mine sko passer til mine fødder, det blod, der løber i mine årer, svarer til mit. Cirka sådan har jeg det: som en debil måne, der følger sin bane om solen, rundt og rundt og rundt, uden nogensinde at finde hvile.