Louise Juhl

I dag har jeg købt rosévin på dåse, mest fordi det virkede lige tilpas absurd at købe rosévin på dåse. Og jeg har været ved dyrlægen med min hund: han skulle have renset sine tænder. Da vi kom hjem, kastede han op på trægulvet i stuen. Jeg tørrede op, nogle dage er det faktisk ok at tørre bræk op efter sin hund, så gør man da noget for nogen.
Udenfor ligger oktober helt radbrækket og løvfalden, det er ikke nogens skyld.
Hvad stiller man op med dét, der ikke er nogens skyld? Hvad stiller man op med oktober? Ola Julén skriver: “Jeg har længtes så længe efter efteråret/og nu er det efterår.”
Det er dét lille “nu”, man stiller op?