Louise Juhl

Jeg vågnede ved, at jeg kunne høre en hund, der gøede. Jeg stod op, gik hen til vinduet, men det var helt mørkt, der var ingenting at se. Hunden blev ved at gø. Jeg kunne ikke sove, det var som om den kaldte på mig, så jeg tog min fleecejakke på og gik ned ad trappen, ud i mørket. Lyttede. Hundens gøen var helt tydelig her udenfor: Vuf vuf [pause] vuf [pause] vuf vuf. Igen og igen. Lyden kom oppefra. Jeg lagde nakken tilbage og så op. Deroppe hang månen, sløret og halv, jeg stod sådan lidt, det var et meget mærkeligt øjeblik. Så satte jeg hovedet tilbage på plads, tænkte: der lever ikke hunde på månen, og måner kan ikke gø. Gik tilbage til min seng og faldt i søvn. Der var ikke en lyd at høre resten af natten.