Ensomig #283
by Louise Juhl Dalsgaard
Det gode ved at gå tur med hunden en søndag morgen klokken før tidligt er, at mørket udenfor endnu ikke er metafor for noget andet. Det markerer altså ikke en slutning eller en begyndelse, der ligger ikke noget bag det, og der følger ikke nødvendigvis noget efter. Mørket er bare mørkt, det er søndag og hunden er glad. Det er helt ok.