Louise Juhl

Nogle gange møder jeg mennesker, der synes at fastholde deres principper alene for princippets skyld. Det får mig altid til at tænke på Sebastian, som jeg hang ud med i mine teenageår. Sebastian havde en far, der nægtede at børste tænder: “det er en skide småborgerlig praksis”, forklarede han. Der gik ikke lang tid, før han fik gebis.

Når Sebastian og jeg sad foran familiens tv med en pose blød finsk lakrids, kom Sebastians far altid forbi og skød sit gebis frem og tilbage. “Kapitalismen er mere forloren end mine tænder,” grinede han. Han lød næsten mere sørgelig end sand.
Han var en virkelig fin fyr, Sebastians far, sjov, klog, anderledes og modig, det tror jeg bare også, at han havde været med sine tænder i behold.