Louise Juhl

Jeg hænger ikke sammen, ikkesammen, der er noget, der hænger sammen – men ikke med mig, jeg kan ikke få luft, jo jeg kan godt få luft, men det er ikke mit vejr, jeg trækker, det er en andens, eller det er en anden, der trækker mit vejr, et menneske pakket ind i en krop, der ligner det, jeg kalder mig, jeg ved ikke, hvordan man gør, hvordan man står op, hvordan man lader være, jeg ved ikke, hvordan man er sig selv, men jeg ved, at klokken er elleve otteoghalvtreds, at der er jagt i skoven i dag, og at det er ikke mig, der taler.