Louise Juhl

Jeg er begyndt at skrive en bog, en vred bog, den bliver fyldt med grimme ord, urimelige ord og med urimelig vrede, i går skrev jeg de første to sider, det var SÅ godt, så forløsende, al den lede, alt det raseri. Nu til morgen læste jeg dem igen, og begyndte med det samme at græde, hulke faktisk, jeg kunne slet ikke stoppe igen, jeg ved ikke, hvad fanden det er med min vrede, hvorfor den altid mærkes som sorg, det er så fucking fortvivlende, det er lige til at tude over.