Louise Juhl

jeg sidder og venter, jeg sidder næsten altid og venter, på at blive færdig med at træne, på at få fri, på at Michael kommer hjem, på at jeg kan få noget at spise (kl. 19 er dagens første egentlige måltid, indtil da en uskøn blanding af frysetørret kaffe, gulerødder, sukkerfri pastiller, knækbrød, tyggegummi, på en god dag en spiseskefuld rygeost – smagen af creme og røg, den bløde konsistens – rygeost er værd at vente på), på at kunne tage et glas vin (aldrig før maden, det er en glidebane at drikke før maden, jeg er en glidebane, hele livet er en glidebane, jeg glæder mig til at blive gammel nok til, at give fanden i glidebaner, på bare at glide med, drikke, når det passer mig, spise, når det passer mig, holder fri, når det passer mig, glide, når det passer mig), jeg venter på at gå i seng, på sommer, på at blive robust, selvforglemmende, opofrende, på at blive som min mor, bage brød, sylte paradisæble til gele, sætte curler i håret, jeg sidder og venter og skriver om at vente, mens jeg venter, det er en glidebane, jeg ved ikke, hvad jeg vil sige med det.