Louise Juhl

Jeg er bange for kogler, for døde krabber og for mørke midt på dagen (det minder mig om tid, der forsvinder, uden at gå) Jeg er ikke bange for tæt tåge (eller hvidt mørke, som Mumrik kalder det) heller ikke lommelygter, hvis bare de ikke lyser for stærkt. Jeg er bange for råger i flok, for sult og for at få bolden i hovedet, når jeg spiller stangtennis med mig selv. Jeg er også bange for at drømme om gærdej, der bare bliver ved og ved og ved med at hæve. Og for belgisk øl, fordi jeg ikke kan stoppe, når først jeg får smag for det. Jeg er bange for glemte skindhandsker, IQ-tests og dameskrå – men ikke for at rejse med bus eller at spille Kalaha. Jeg er heller ikke bange for april, for børn eller fulde folk, men nok en lille smule for sandheden.
Jeg er bange for lister, især for dem, der er bange for mig.