Ensomig #342 (O10)
by Louise Juhl Dalsgaard
Så snart jeg skal til at arbejde kommer denne smerte jo.
Jeg har ingenting at sige, og ikke nogen at sige det til.
Findes der et “vi” i sådan en ensomhed?
Så snart jeg skal til at arbejde kommer denne smerte jo.
Jeg har ingenting at sige, og ikke nogen at sige det til.
Findes der et “vi” i sådan en ensomhed?