Louise Juhl

Jeg er et barn, jeg er dit barn, jeg vil være dit barn.

Jeg vågner, læser Vitzki og hører Bowie, forsøger at huske, hvad jeg har spist i løbet af natten: 2 mandariner, et æble, knækbrød, en rest kylling, en håndfuld skumfiduser.
Jeg tænker, hvad hvis jeg var mor til det barn, der hver nat står op og spiser. Hvad ville jeg stille op med det barn, ville jeg spørge “hvad er det for en sult, du ikke kan mætte?”

Ville jeg undlade at spørge at frygt for et svar, ville jeg tøve og tænke:

“Hvad stiller en datter op med en mor, der hver nat står op og ammer sig selv?”