Louise Juhl

Jeg vågnede og havde drømt, at en kendt forfatter var blevet bedt om skrive en bog om en hest, en lykkelig bog om en lykkelig hest, det faldt dog den kendte forfatter svært, så i stedet skrev han en bog om en hest, der havde “ondt i livet,” og som derfor begyndte i et psykoterapeutisk forløb, her fandt hesten frem til, at lykken er som en pruttepude: sjov første gang, man sætter sig på den, men så går luften lissom af den, ligesådan nåede dyret til den erkendelse, at hestebøger regnes for triviallitteratur blandt lærde, alt det tilsammen gjorde hesten så trist, at den tog livet af sig selv, bogen skabte ved udgivelsen en heftig debat om fiktive dyrs etiske rettigheder, og forfatteren blev anklaget for uoverlagt drab, men slap med en bøde, fordi han lovede aldrig at skrive om triste heste igen.