Louise Juhl

Nogen ligger i en seng, dynen er klemt inde mellem benene. Pandehåret er fugtigt og rummet varmt, solen står lige på. Det er formiddag, uret viser nitten minutter over ti. Nogen burde stå op.
På sengebordet: Et glas med vand og ét med saft. Et pilleglas af plast, der er tomt.

Nogen vender sig i sengen, ansigtet nu vendt mod væggen. Øjnene i ansigtet er åbne, væggen er hvid. Nuancer af hvid: Skyggehvid, mathvid, strålehvid.
Nogen ser det hvide, strukturen, nuancerne.
Nogen lukker øjnene.
Noget bliver sort.

Klaus banker på.
”Hej, har du glemt vores aftale?”

Nogen svarer ikke.