Louise Juhl

Klokken 7.44. En morgen fuld af uvelkomne indsigter. Som nu den, at man kan ikke spise softice til morgenmad.

Hvorfor kan man egentlig ikke det? Da jeg var barn, var det dén slags, der fik mig til at længes efter at blive voksen: At man kunne spise lige hvad man ville, når man ville. – Softice til morgenmad, for eksempel.

Nu indser jeg, at livet ikke er andet end konstante skuffelser, og laver i stedet en kop kaffe, en pauver erstatning. Den bliver stærk og bitter som virkeligheden. So much for growing up.