Louise Juhl

Det er lørdag tidlig morgen, jeg er alene, sofaen ligner sig selv. Jeg læser digte af Pentti Saariskoski; den luksus at læse i kaffegrums, at føle sig lykkeligt tilovers. Hvis jeg var et menneske af kød og blod, ville jeg skrive på muren ved Bloms Butikker: “Hej verden, har du plads til en mere?”, skulle der stå med lilla spray og måske lidt glimmer.
Men jeg er for meget menneske og for lidt kød og blod, så jeg bliver nok bare herhjemme. Skriver vilkårlige digte, drikker stærke øl og falder i søvn til en serie, der handler om virkelige mennesker i en fiktiv verden – eller omvendt? Det er svært at afgøre hvad, der er hvad.