Ensomig #534
by Louise Juhl Dalsgaard
Jeg noterer klokkeslæt for alt. Hvad tid jeg står op (kl.6.04), hvad tid, jeg græder første gang (7.19), hvornår feberen sætter ind (kl.10.16, men det viser sig at være falsk alarm)
Kl 12.24 vejer jeg en gulerod. 65 gram.
Kl 12.25 spiser jeg guleroden
Kl 13.03: Jeg giver mig selv lov til at drømme. Endnu en hund, tysk jagt, ruhåret. Nåletræer. Syltede skovsvampe og tyttebær.
Kl 14.41 opgiver jeg drømmen.
Kl. 15.77: Jeg lyver, tiden findes ikke.
Kl 16.11 er der stadig 2 timer til vi ses.
Kl 19.00 (sharp!) Avocado og stegt fennikel, hytteost.
Kl 21.05: en cigaret.
Kl 22.29: jeg stiller vækkeuret. 6.04