Louise Juhl

Jeg sætter mig i stolen med et tæppe over benene, jeg har en kjole på, men ingen strømpebukser: Huden mellem lårene er så skrøbelig, at jeg får slidsår af strømpernes uld, ingen kan helt forklare hvorfor. Lægen mener, det skyldes mangel på b-vitamin, hun udskriver recept, jeg indløser den aldrig. En psykolog spørger til seksuelt misbrug. Excuse me?

Ingen tør nævne lårenes omkreds, at der ganske enkelt ikke er plads til strømperne imellem.

Jeg har fulgt planen, spist 19 gram protein, 1,2 gram fedt 9, 5 gram kulhydrat til morgen. Alt er et regnestykke. Mennesket består af én del følelser, en del fysik, en del samfundstjeneste. De tørre dele blandes først, hvorefter følelserne tilsættes, og det hele  varmes i ovnen ved 150 grader i 6 timer. Man vil herefter være mør og spiselig, falde fra hinanden, en slags human pulled pork. Velbekomme.

Nu skal jeg notere tingen omkring mig som et vidne i retten. Tirsdag den 11.september, det er i dag 17 år siden at to fly fløj ind i Twin Towers. Jeg husker, at jeg så det på tv og ingenting følte. Jo jeg tænkte, hvis verden går under nu, vil jeg gerne bede om et last meal. En flødebolle og en bakke pomfritter med remo, så er jeg klar til at dø.
I to måneder  havde jeg ikke fået andet at spise end dåsetomater og sukkerfri gule Gajol, min bøn var reel. Det er sådan tingene får lov at ske: fordi vi er så fyldt af vores egne behov, at vi ikke magter at se de andres. Det er derfor, vi sender livstruede flygtninge tilbage til til døden. Det er derfor vi lader de psykisk syge rådne op i celler, vi ikke engang ville byde Peter Madsen. What the fuck. Det er derfor, vi ikke harmes over landbrugets svineri, homofobernes lunkne vittigheder. Det er fordi, vi har munden fuld af fucking flødeboller og selvmedlidenhed.

Undskyld, mor, jeg mente det ikke. Det er nok bare manglen på b-vitamin, der gør det. nu skal jeg nok tage mine strømpebukser på og hente mine piller. Pulled hilsner louLou