Ensomig #357
by Louise Juhl Dalsgaard
Onde tunger vil påstå, at min hund kun bliver hos mig, fordi jeg giver ham mad (- alene min personificering: At benævne dyret “ham” og ikke “den,” peger på et misforhold. Han kalder altid mig for “det”)
Jeg har dog forlængst erklæret mig villig til at betale for foderet mod til gengæld at slippe for at erkende forholdets ubalance.
Sådan er der så meget, der fungerer pro forma.