Louise Juhl

Virkeligheden ligner noget, der kunne være en scene fra mit liv: Et krus med kaffe (frysetørret, tre skefulde med top), fire blyanter i et bæger og en overvældende følelse af ingenting.
Da jeg var lille, startede min mor hver dag med at gøre armstræk og lave fire rotationer om taljen. Ikke fordi hun troede på den slags, men fordi man jo skulle starte et sted. Min far gik anderledes til værks: Han satte streger under alle de ord i avisen, der havde trykssvage endelser. Efter sigende for at understrege en pointe, vi alle (inklusiv ham selv) vidste, aldrig ville dukke op.
Selv er jeg typen, der fodrer min hund, bladrer i topografiske atlasser over ømme punkter og råber av! på hvert eneste opslag.