Ensomig #365
by Louise Juhl Dalsgaard
Det kommer ingen ved, hvad jeg føler, heller ikke mig selv, så i stedet en status over tingenes tilstand:
Mine vinduer trænger til at blive vasket, insekterne er vokset siden i går, det samme er mørket.
Jeg har sendt en SMS til min mor, og skrevet drejebog for dagen:
1. Købe persillerødder
2. Navngive min forstuvede finger
3. Svinge med armene (det øger mængden af serotinin i hjernen, sådan er lykken så nem at narre)
Nu har hun svaret på min besked:
“Skovbunden er fuld af svampe, man skal passe på, hvor man går”
Min mor, hun ved det: Føl med føddderne, vær nænsom, når du træder.