Louise Juhl

Jeg ved ikke, hvad jeg skal stille op med dagen. M får det ellers til at se så nemt ud:  Han spiser havregrød med en ske, der er for stor til at være en teske og for lille til en spiseske, det vil sige lige tilpas. Bagefter fjerner han ukrudt foran huset, hunden følger efter, som forsøger den at gøre ham kunsten efter. Jeg burde vel forsøge det samme, men rejser mig i stedet og går i museumshaven for at samle nedfaldne pærer. Jeg ved godt, at vi næppe får dem spist. Alligevel sætter jeg mig på knæ og skelner det græsgrønne fra det pæregrønne, mest fordi det virker som sådan en ting, man gør på en søndag.

Man går på museum.

Man samler frugt.

Jeg ender med at fylde en Margretheskål til randen, den er blå, og jeg ser det med det samme. Den skulle have været rød, afsløret.

Jeg går hjem, skyller frugten under hanen, og tager en bid. To. På facebook læser jeg, at Kim Larsen er død og beslutter mig for at bruge resten af dagen på at male mine negle sorte og min mund rød, som en slags sidste hilsen.