Louise Juhl

Der er så mange ting, der ikke hænger sammen. Eller også hænger alting sammen – bare ikke med mig.
I stedet finder jeg mønstre overalt, i måden bladene falder fra træerne på, for eksempel, eller jeg sorterer mine æbler efter farve, saltet i saltkarret efter størrelse. Jeg tror ikke på den slags sammenhænge eller mønstre, men min mor har fortalt mig, at man kan forebygge demens ved at øve sig på hovedregning og spille skak. Jeg ved ikke, om det passer, men man kan jo godt øve sig alligevel.

Dagen i dag, for eksempel, er et regnestykke, der ikke går op. Og så alligevel:

Tværsummen af mit telefonnummer er otte – det samme som nummeret på huset, jeg bor i.
Min mors fulde pigenavn er Inge Juhl – altså otte bogstaver – og det samme gælder min frisørs navn, Kat, som er en forkortelse for Kathrine, k+a+t+h+r+i+n+e. Og jeg har en tid hos Kat netop i dag! – kl. 14.30 (1+4+3+0)
Det samlede antal af ben i min husstand (mandens to, mine to, hundens fire) giver otte, og godt nok er der 66 dage til jul – hvilket jo ikke er otte, men heller ikke det, er tilfældigt, for var der kun otte dage til jul, ville jeg aldrig nå at få købt julegaver, og det går jo ikke.

Sådan hænger alting altid sammen – på en eller anden måde. Og hvis ikke det gør, så er der også en mening med det.