Ensomig #455
by Louise Juhl Dalsgaard
noget våger i nat
det er ikke mørket
eller søvnen
heller ikke vægterne
der forlængst har forladt byen
eller de sølvfisk der pilede
henover terazzogulvet på min
farmors badeværelse
dengang hun stadig
bare sov
men en hjemløs hånd der vinker
en gestus
uden hverken afsender
eller modtager:
Hej?