Ensomig #478
by Louise Juhl Dalsgaard
Vi har aftalt at mødes udenfor, men i sidste øjeblik sender hun en SMS:
“Kommer du ikke ind, jeg er lige ved at spise morgenmad.”
Hun sidder ved bordet med en lilla skål og en ske i hånden. Slubrer. Det dufter sødt og krydret fra skålen.
– Russisk peberrodssuppe, forklarer hun.
– Men hvorfor? spørger jeg, har vel forventet noget andet. Yoghurt, cornflakes, havregrød.
– Fordi jeg er sulten, svarer hun.