Ensomig #481
by Louise Juhl Dalsgaard
Hunden vågner og skal tisse, mørket er helt gennemsigtigt af frost. Dyrets varme pis damper i mørket. Klokken er 03.41 og jeg sætter mig og piller et granatæble mest for at opholde mine hænder. Hvad mon det hvide kød mellem kernerne hedder.
Mellemkød, granatgitter?
M skriver en SMS fra et sommerhus i Skagen:
Hej skat, jeg ved godt, det er sent, men jeg kan ikke finde min pincet. Har du set den?
I Politiken læser jeg, at Hanne søger arbejde som Nordlysguide. Jeg har aldrig set nordlys, det nærmeste, jeg kommer, var dengang, jeg forærede min niece en lavalampe. Hun fyldte ni, og vi lagde os sammen på sengen i mørket og så på de flouroscerende farver og forsøgte at gætte, om Malthe mon ville være kærester, hvis nogen spurgte.
Lilla betød ja, rød betød nej. Vi faldt i søvn uden at finde et svar, så både niecen og jeg kunne godt bruge en nordlysguide, jeg synes, de skal ansætte Hanne.