Louise Juhl

Beslutningen ligger over hendes ansigt, som støv, der har hvirvlet rundt i i årevis, men nu endelig har fundet hvile.
På reolen står de blege bogrygge:
Cardinal “Nøglen sidder i døren,” Cecil Bødker “Salthandlerskens hus.” Et topografisk atlas over ømme punkter, tungt og tykt.
På bordet ligger et fødselsdagskort fra for længe siden:
“I dag MÅ solen skinne,” står der, ved siden af en klodset tegnet sol med ansigt og en taleboble: “Hurra!”
Hurra?

Hun samler noget op fra gulvet, en kaffebønne måske. Nulrer den mellem tommel- og pegefinger, tager den i munden, tygger. En ganske lille trækning ved mundvigen, et gisp over den bitre smag, en lettelse måske: Var det ikke værre?
Så sluger hun den, på samme måde som hun slugte pillerne lige før.