Louise Juhl

Tulipantræer i blomst og en busfuld af støttepermanentede pensionister?

Jeg har svært ved at finde en sammenhæng for tiden, det er som om virkeligheden på én gang er en klump i halsen og en klods om benet. Engang var mit højeste ønske, at tingene skulle være enkle og gå op. Med tiden er jeg blevet mindre ambitiøs: En bog med billeder fra Amazonas eller en sommerkartoffel med et drys af persille og flagesalt fra Læsø, bare det, og jeg finder kræfter til at vinke ad bussen. Ja tilmed føle en slags tilfredshed, kald det bare glæde, ved synet af femogtredive rynkede ansigter i to etager, der vinker tilbage:
Hej, hej.