Ensomig #563
by Louise Juhl Dalsgaard
Wail er kundekonsulent hos nemlig.com: “Vi beklager dybt din dårlige oplevelse. Kvalitet er altid i fokus hos os, og derfor er vi rigtig glade for din henvendelse,” skriver han. Den henvendelse Wail er glad for, er 49 liniers nedsabling af hans produkt, hans firmas manglende kvalitet, flakkende fokus. Det er niogfyrre urimeligt brovtende, svært perfide linier, som man vist skal hedde Wail for at blive glad for, med mindre ens lyster går i retning af kvalm kvabbabelse og åndelig skimmelsvamp. Når jeg læser dem nu, de niogfyrre svært ornamenterede tilsvininger, som jeg i går sendte til Wail i et øjebliks affekt, skammer jeg mig. Han er jo i virkeligheden sikkert en rigtig sød fyr, 19 år måske, og ved at spare sammen til et sabbatår, hvor han vil rejse til Borneo for at hjælpe truede orangutanger eller til Jammerbugten for at sikre bedre vækstbetingelser for de vilde blomster. Hvad ved jeg? Så jeg skynder mig at svare Wail, denne gang bliver det til 3 siders tekst.
Kære Wail, tak for din undskyldning, jeg beklager dybt mit temmelig voldsomme udfald, det er en travl måned her hos mig. I går, for eksempel, brugte jeg alle mine manglende kræfter på at skille et løbebånd ad med en nedstryger, og pådrog mig desuden en brandvabel, da jeg forsøgte at redde en butternut-pie fra at brænde på. Forleden fik jeg en parkeringsbøde på 795 kroner (igen!), fordi det lykkedes mig at taste en forkert nummerplade ind på den Eaypark P-app, jeg med møje og besvær havde downloadet for at sikre mig korrekt billettering. Jeg endte på den måde med BÅDE at betale 187 kroner i parkering for en muligvis ikke eksistrende bil med registreringsnummer *XX* 69792 OG 795 kroner i afgift for min egen bil, som jeg til gengæld ikke havde fået tastet ind på den forpulede app. Derudover, Wail, har jeg glemt koden til mit dankort og venter nu på 13. døgn på at modtage en reminder med PostNord, alt imens jeg går på omgang hos mine venner og køber hundredekronesedler betalt via mobilepay. Bytteøkonomi i bogstavelig og samtidig fuldkommen fiktiv forstand. Endelig har jeg på det sidste døjet en del med en insisterende susen for ørene, ikke en decideret ringen men en slags flapren eller hvislen, som når man dykker under vand og nok registrerer lydene ovenover, men heller ikke mere. Jeg tøver dog lidt med at opsøge en læge, mest fordi jeg ikke helt har afgjort, om den besværede hørelse er mere til gavn end besvær, du ved, alt det man slipper for at tage stilling til? Nej, Wail, det ved du selvfølgelig ikke, du er en reel fyr, det er jeg sikker på. Så undskyld! Det er selvfølgelig ikke iorden at et enkelt bundt knækkede danske asparges fører til niogfyrre liniers uafbrudte anklager fra min side, 49 lange dumme linier, hvor jeg ikke bare harcelerer over en beskadiget levering, men også over brandvabler, p-bøder, PostNords ringe service og min dårlige hørelse. Det var nok lige i overkanten, beklager.
Du ønskes en forsat rigtig god dag.
Kh Louise.