Ensomig #564
by Louise Juhl Dalsgaard
Louisenlund, mandag den 10. juni kl. 09.58
Da jeg var mindre, troede jeg, at det danske ord diarré, stammede fra det engelske ord for dagbog, diary. Af samme grund skrev jeg virkelig meget lort. Side op og side ned, altsammen omhyggelig dateret og låst inde med en nøgle, ingen udover jeg selv, vidste hvor var gemt. Nøglen endte dog, som så meget andet (venner, kærestesorger og min respekt for det svenske band Europe) med at forsvinde og nok for det bedste. Lorten forblev forsvarligt forseglet.
Med tiden droppede jeg både dagbog og nøgler, men fortsatte med at skrive, som nu her. Jeg er dog kommet stadig mere i tvivl om, hvad forskellen på dengang og nu egentlig er – altså lige pånær forseglingen?
Kh ?