Louise Juhl

Vi samler sammen.
Stabler i bunker, smider ud, lægger til: En busbillet fra dengang, en tørret firkløver. Halskæden uden lås.
Så trækker vi linjer. Hver ting til sin tid eller hver tid til sin ting.
–Potato, potato, sukker jeg, da du insisterer på, at rækkefølgen gør en forskel.
–Det hedder altså tomato, tomato, svarer du studst og kigger på bunkerne på bordet. Spørger så:
–Var det dét?
Og jeg svarer:
-Det var dét.