Louise Juhl

Jeg ordner barnets tøj efter sæson og farver.
Forår først: viol, dueblå og sartgul. Derefter sommer – havtorneorange, flødehvid og smørblomstens gule. Efterår er kaki, støvet grøn og rust, kun vinteren stikker af med sin brogede garderobe: Tykke striktrøjer i kontrastfarver og bukser med påsyede lapper, der forestiller mariehøns eller sommerfugle.
Et lille oprør mod kulden og mørket.

Jeg syer små mærkater i det meste.
Barbaras tunika, Barbaras sommertop, Barbaras solhat, skriver jeg.
I skoene klistrer jeg et selvklæbende stykke stof:
“Barbara H”, “Barbara V.”
På den måde lærer barnet også at kende forskel på højre og venstre.

På nettet finder jeg et sæt regntøj i skrap lilla. Bukser med seler og en jakke med elastik i ærmehullerne, så der ikke trænger vand ind. Hulabalu står der på jakkens forreste lommer, og jeg kan ikke lade være at smile.
Barbaras Hulabalu.
Barnet har allerede to sæt regnbukser og endnu flere jakker, men ikke nogen, hvor der står Hulabalu.