Louise Juhl

Hver gang han besøger mig, tænker jeg, at der er meget, jeg ikke forstår.
Han sliber karmen til, så døren ikke længere binder. Åbner og lukker den flere gange for at sikre sig. Hver gang springer hunden op, løber ham imøde.
– Goddag, goddag, griner han med noget, der skal ligne overraskelse, og klør dyret øret.
Han har bare tæer i sandalerne. Hans negle er tykke og knortede, som barken på et gammelt træ. Han har en kasket på, falmet af sol. “Hjørring stilladsudlejning” står der på skyggen.
Han spørger mig, om jeg har det godt, venter ikke på svar.
Giver gode råd:
Rens altid svampe når de er tørre – og med en bagepensel.
Varm panden gradvist op, så den ikke slår sig.
Stil dit vækkeur, også selvom du ikke skal op.
Jeg stiller aldrig spørgsmål. Hverken til neglene, uret eller alt det andet. Der er så meget, jeg ikke forstår.
Men det er rart, at døren ikke længere binder.