Louise Juhl

Når jeg tænker på oktober, tænker jeg på Buddy Longway og på navne, der lyder næsten, som de plejer: Mandag, torsdag, lørdag. På hyldebærsuppe og pletter på tøjet, og min mors mildt bebrejdende blik:
– Åh nej, ikke også dét.
Jeg tænker på de alt for lige lygtepæle udenfor på gaden, deres falsk fortrolige lys. Og på min gudmor, Anne, der arbejdede på Sct Hans, og derfor vidste, at det ikke er nok NÆSTEN at kunne gå på vandet. Jeg tænker på benvarmere, dynamolygter og på den håndskrevne seddel, der hænger på isbodens dør: “Vi ses til sommer.” Og på mig, der hver dag går forbi og løfter hånden.
Ja, vi ses.