Louise Juhl

Jeg har sovet med hunden på gulvet. Pelsmodhudmodpels.
Det gør jeg ellers sjældent, men lige i nat slog vinden sig så hjerteskærende på mørket – UiUiUiUi – at jeg opgav at finde ro.
I stedet jeg tog min dyne og gik nedenunder. Lagde mig på et tæppe ved siden af dyret og faldt i søvn med det samme. Da hunden vækkede mig flere timer senere, havde vinden lagt sig, og mørket fortrudt sin hårdhed.
Tænk sig – bare sådan?