Louise Juhl

To kvinder i bussen taler om, hvor meget de savner deres børn. Jeg sidder kun et sæde derfra og tænker på, hvor meget jeg savner et barn at savne. Udenfor regner det – men næsten ikke, dagen er en blød kind. Så lyser telefonen op, det er min mor med en besked: Om jeg har det godt? Om jeg har husket at imprægnere mine støvler? Jeg svarer jo og ja og jeg elsker dig, står af bussen.
Så står jeg dér, det er et ok sted at stå.