Louise Juhl

Nogle gange drømmer jeg om at være et rytmeæg, lænet blødt tilbage på b-b-beatet. Løbe som en en fed gul blomme gennem ingens krop; svalt svajende som en forelsket rygrad. Men jeg ved godt, at jeg i virkeligheden har mere tilfælles med en koklokke: Bjældet og dump.

I nat, for eksempel, vågnede jeg ved mit hjertes duknakkede slag på Et og Tre, og måtte bruge det meste af natten på at få det til at slå på To og Fire. De fleste dage slår det til alle sider, som en anden Animal i Muppet show, der forsøger at ramme alt og rammer ingen.
Sørgerligt nok, men alligevel sjovere end slet ikke at slå.